Stress er blevet en ”folkesygdom”. Beregninger fortæller, at omkring 150.000 mennesker i Danmark LIDER af stress. LIDER; dvs. rigtig mange mennesker er så belastede af stress, at det går væsentligt ud over deres livskvalitet……! Og så er der alle de mennesker, der er på vej til at blive overbelastet stressmæssigt….! Stress er noget vi alle oplever. Og når du er inde og læse denne side, så er det måske fordi, at du har nogle oplevelser, der gør dig bekymret.
Hvad er stress?
Stress er en reaktion. En reaktion overfor en belastning. En belastning der kræver lidt ekstraordinært eller opleves ekstraordinært. Vigtigt, farligt, …..
Stress er en naturlig ting og har i mange tusinde år været en væsentlig årsag til, at individer har kunnet overleve.
Når en fare er pludselig opstået, så er sindets evne til at få kroppen til at reagere hurtigt væsentligt (husk: krop og sind hænger sammen) for vores oplevelse.
Men begrebet ”fare” har ændret sig.
Gennem årtusinde har det ændret sig fra at være en håndgribelig ekstern trussel til noget andet.
Vores tilværelse drejer sig ikke længere kun om at overleve i bålets skær, at undgå overfald fra rovdyr og andre fjender. Nu er der mange andre situationer, der opleves som ”fare”.
Meget kort fortalt, så er det mere ”uhåndgribelige” trusler, ”selvskabte/sindsskabte” trusler, der i dag udgør langt de fleste situationer med stress.
Situationer, hvor der i dig selv (i dit sind) opleves forandringer på et område, der betyder noget for din oplevelse af at være dig. Eller risiko for forandringer.
Du har sikkert på et eller andet tidspunkt oplevet, at der er en kollega, der er gået ”ned med stress”. Og måske har du tænkt, at det var mærkeligt, at det var denne kollega og ikke en anden kollega! Og måske har du tænkt over, hvorfor nogle virker mere belastet end andre – uden at der virker til at være forskelle i situationen.
Du har oplevet, at stress er noget individuelt, noget personligt.
Hvordan opleves stress?
Med stress følger nogle generelle symptomer, se senere.
Eller rettere, kroppen reagerer først på oplevelsen af stress med at frigive en masse stoffer, så kroppen netop er i stand til at gøre det, som kroppen skal i en stresset situation.
Du bliver mere allert, mere vågen og mere klar til at præstere.
De fleste af os restituerer i løbet af dagen, måske får vi renset ud når vi kommer hjem eller det klinger ud af sig selv, når situationen ændrer sig. Man får gået en tur med hunden, støvsuget, lavet lidt i haven eller deltager i en hobby/sport eller hvordan man nu bedst slapper af og giver krop og sind den restituering der er brug for.
Kroppen har renset stofferne ud og sindet er i ro.
Men hvis situationerne der fremkalder stressoplevelserne fortsætter og kroppen bliver ved med at frigive præstationsstofferne, så er det lidt noget andet.
Så begynder oplevelsen at være noget vi vænner os til. Ikke sådan, at vi er bevidste om det, men vi begynder måske at opleve situationerne og de kropslige reaktioner som ”normale”. Vores personlige grænseværdier glider og vores følsomhed overfor stofferne udviskes. Og vi bliver lidt mere kronisk belastet og får ikke restitueret. Situationer løser sig ikke og bliver ved med at “fodre” belastningen. Og på et tidspunkt, så kan man måske bare ikke håndtere det mere. Man oplever stress’ grimme ansigt.
Depressionen, at gå i sort, miste lyst, sove dårligt, miste energien, myldertanker, svedeture, …..
Og det er jo her, at det begynder at blive lidt ”farligt”. Når vi vænner os til at have stress i kroppen og sindet
og ikke får restitueret eller ændret situationerne, så vi ikke er i stress-mode.
Alarmpunkter – stresssymptomer.
Vi oplever alle stress-symptomer fra tid til anden.
Perioder, hvor vi bekymrer os, perioder hvor arbejdet ikke fungerer perfekt, problemer der ikke løses, økonomi der plager osv.
Det er vist et vilkår for os mennesker i disse tider.
Vi er ikke skabt til en konstant overbelastning.
Vi har brug for ro og hvile – i krop og i sind. Balancer.
Det er farligt for kroppen og sindet, når vi ikke får/opnår dette. Når vi vænner os til at være med ubalancer, uro og mangler/uafklaretheder.
Det kan betale sig at være obs på hvad krop og sind oplever:
- Kan jeg falde i søvn om aftenen?
- Ligger jeg med myldertanker?
- Banker mit hjerte afsted, sådan helt ukontrolleret og lidt vildt?
- Har jeg travlt, men får ikke lavet nok/noget?
- Begynder min hukommelse af svigte, glemmer jeg ting som jeg normalt ikke ville glemme?
- Forhøjet blodtryk?
- Mavepine, hovedpine eller andre kropslige ubalancer?
- Har jeg mistet min energi?
- Hvor er glæden blevet af?
- Forsvinder min lyst til min partner og i det hele taget til erotik/elskov/sex?
- Er jeg begyndt at få tunnelsyn?
- Oplever jeg, at det kræver meget for at bevare koncentrationen når jeg sidder til møde, skal løse en opgave eller bare f.eks. læse en bog eller se en tv-serie?
De her symptomer er nogle af dem, som kommer, når stress begynder at blive mere vedholdende. Når der ikke findes ro og balance. De er der ikke nødvendigvis alle på en gang, og det er heller ikke sådan, at man skal hele repertoiret igennem for at det kaldes stress.
Men det er disse oplevelser du skal være påpasselige med – hvis de bliver ved længere end førhen, hvis de ikke forsvinder eller forandrer sig positivt.
Hvad kan man gøre?
Først og fremmest, så er du nødt til at stoppe op og overveje at søge hjælp. Ligesom du har gjort ved at søge på internettet.
Erkendelsen af, at der er noget der/du skal gøre noget ved, er første skridt.
Er det noget du selv kan løse?
For mange, så bliver det opfattet som et nederlag, hvis man ikke kan løse sine egne ”problemer”. Men det er bare så meget nemmere at få hjælp – hjælp til at se og udforske de ”blinde sider” af en selv, hjælp til udvikling, hjælp til at tolke og vurdere, hjælp til at komme godt igennem og ud af det du har siddet fast i.
Hvis du selv kan det, så er det jo super – og hvis du har brug for hjælp til det, så er det også ok.
Det er meget forskelligt hvad der er behov for. Min erfaring er, at jo tidligere du søger hjælp, jo nemmere finder du de løsninger der virker for dig.
Lidt generelt, så er det første skridt, at bringe ro i dit system! F.eks.
-
- Lær at trække vejret og aktivere Vagusnerven (Yoga)
- Meditere – stilne sindet
- Få motion, mad, søvn……
- Nogle har brug for at blive sygemeldt – andre ikke.
Mens du arbejder med dig selv.
Som beskrevet tidligere, så er det meget individuelt hvad det er der sker. Og derfor er det også meget individuelt hvad der skal arbejdes med og findes nye løsninger på.
Ps. Alkohol, euforiserende stoffer mm er ikke en løsning, som jeg på noget tidspunkt vil anbefale. Det er en flugt væk fra den virkelighed evt problemer skal løses i og hjælper dig ikke til at undgå at opleve stres.
Mere følsom overfor symptomerne efterfølgende?
Ja, det er du. Har du oplevet at have haft stress i et omfang du bestemt ikke brød dig om, så vil du opleve, at du er blevet mere opmærksom på alle de forskellige symptomer, som du har haft.
At du kommer til at opleve et af symptomerne efterfølgende, er jo ikke ensbetydende med, at du havner i samme situation som før. Tværtimod, så er det ofte sådan, at det minder dig om at stoppe op i tide, vurdere hvad du har gang i og hjælpe dig til at gøre det du har brug for.
Så du ikke havner der igen.